Vores liv i Provence

Home / Alle indlæg / Sorte diamanter


Sorte diamanter

Uhm, trøffel. Er bare vild med det. Og jeg snakker ikke om en bestemt form for fyldte chokolader, men den lille knoldede svamp, der vokser under jorden på trærødder. Trøflerne kaldes også for sorte diamanter. Eller i hvert fald nogle af dem, for der findes forskellige trøffelarter. Fx er der i Italien hvide trøfler, men her i Provence findes sommer- og vintertrøfler. Umiddelbart ligner de hinanden, men vintertrøflen, der har sæson fra november til marts er mørk hele vejen igennem og er langt mere kraftig i både duft og smag end sommertrøflen. Den mest kendte af de sorte vintertrøfler har det latinske navn ”Tuber melanosporum”. Og lad mig sige det med det samme: Der er en grund til, at de kaldes sorte diamanter, for det er en dyr spise. Og en stor del af årsagen skal findes i, at der stilles særligt store krav til trøflernes vækstbetingelser.

Søndag den 22. januar var der Fête de la Truffe (trøffelfestival) i en nærliggende by, Aups (udtales Åps). Aups er trøffelhovedstaden i vores departement, Var. Og vi havde selvfølgelig denne dag i kalenderen, for vi ville rigtig gerne opleve dette. Desværre var vejret ikke med arrangørerne. Det viste sig, at lige denne dag skulle være årets første regnvejrsdag. Men vi var fast besluttet på at deltage, så vi bevæbnede os med et par paraplyer og tog af sted.

På vejen til Aups snakkede vi om, at der jo året rundt er mange udendørsarrangementer med vidt forskellige temaer rundt omkring i de provencalske byer. Og her er ikke behov for – som i Danmark – at have en plan B. For i langt de fleste tilfælde arter vejret sig. Men på denne dag var det altså anderledes. Og vejen til Aups, der er fantastisk flot i solskin med snoede veje i et klipperigt terræn, var på denne våde dag knap så idyllisk. Der er heller ingen tvivl om, at vejret satte en dæmper på arrangementets succes. Både på fremmødet af gæster, men sikkert også på antallet af stadeholdere på det provencalske marked, der var en del af arrangementet. Men da vi kom frem, var det nu alligevel svært at finde en p-plads, så vi var trods alt ikke de eneste, der havde besluttet os for at deltage. Endelig fandt vi en plads på en meget mudret parkeringsplads. Carsten kunne lige krænge Renaulten ind i et lille hjørne. Igen bekræftede vi hinanden i, at der er mange fordele ved at have en lille bil.

Vi gik op i byen med vores paraplyer fra Aalborg Kommune. Der var en del aktivitet omkring torvet. Der var boder rundt på pladsen med forskellige varer. Og fra en højtaler blev der annonceret dagens aktiviteter, bl.a. en happening hvor trøffelhunde skulle konkurrere om at finde flest trøfler i et stort bed, der var konstrueret til dagen. Tidligere brugte man grise til at finde trøfler, men nu er det primært hunde, der er oplært i at finde de kostbare klumper.

Der var gjort klar til en konkurrence for nogle trøffelhunde, der er særligt trænet til at finde de dyrebare knolde

Der var gjort klar til en konkurrence for nogle trøffelhunde, der er særligt trænet til at finde de dyrebare knolde

Der var god plads på torvet - få boder og få besøgende

Der var god plads på torvet – få boder og få besøgende

Paraplyerne blev luftet denne dag. Der var trængsel oppe ad trappen, hvor der var overdækket

Paraplyerne blev luftet denne dag. Der var trængsel oppe ad trappen, hvor der var overdækket

Der var stor søgning ind i et hus, der lå ved torvet. Om det var for at finde ly for regnen, eller om der virkelig var noget at se inde i huset, vidste vi ikke. Men vi stillede og da op i køen for at komme ind og få det undersøgt. Da vi fik os møvet ind, viste det sig, at vores synsevne forsvandt. Det, at vi kom ude fra den kølige regn og ind i det opvarmede hus, gjorde, at vores briller fuldstændig dukkede til, og vi kunne intet se. Når man mister en af sanserne, siges det jo, at så er der andre, der tager over. Og det skete også i dette tilfælde, for vores lugtesans var pludselig særdeles veludviklet.

Her er byens borgmester foreviget sammen med arrangørerne af festivallen. Der var tilsyneladende ingen af dem, der havde gode forbindelser til vejrguderne

Her er byens borgmester foreviget sammen med arrangørerne af festivalen. Der var tilsyneladende ingen af dem, der havde gode forbindelser til vejrguderne. Borgmesteren er ham med det lidt viltre grå hår i baggrunden.

Nu er duften – nogle vil nok kalde det lugten – af trøffel jo meget karakteristisk. Jeg tror, at enten elsker man duften og smagen af trøffel, eller også hader man det. Tænker ikke der er en mellemvej. Jeg er en af dem, der elsker den. Men jeg må indrømme, den var speciel på denne dag inde i det hus. For når alle de mange mennesker med deres regnvåde overtøj kom ind i det varme hus, så udviklede der sig en ganske særlig udgave af trøffelduften. Vi prøvede, om vi kunne få brillerne afdugget, men det lykkedes kun delvist, så vi besluttede os for at gå ud og så se, om der måske var lidt mere luft og plads senere på dagen.

Det lykkedes dog at få taget et billede af nogle af dagens hovedrolleindehavere

Det lykkedes dog at få taget et billede af nogle af dagens hovedrolleindehavere

Og også af disse par fyre

Og også af disse par fyre

Vi havde på forhånd bestilt bord på en af byens restauranter. Alle restauranter havde på denne dag trøffelmenuer på programmet. Vores valg var i dagens anledning faldet på den mest originale, nemlig Restaurant ”La Truffe”. Vi har en meget kendt restaurant lidt uden for Lorgues – Chez Bruno – hvor der er trøffel i samtlige serveringer. Den er temmelig dyr, dels fordi den har en Michelin stjerne, og dels fordi den er meget populær blandt de velhavende nede ved kysten. Så ind til videre har vi ikke været der – det skal være en helt særlig lejlighed, og så skal vi vist lige have sparet sammen til et besøg. Men La Truffe i Aups kunne nok være et godt alternativ, så det var den, vores valg var faldet på.

Restauranten var ikke ret stor, men hyggelig indrettet, og der var fyldt op af folk, så der var en summen og forventningens glæde i lokalet. Det viste sig, at alle borde var solgt to gange denne søndag. Vi kunne vælge deres fireretters menu til en fast pris – den var særligt designet til netop denne dag. Derudover havde de nogle få a’la carte retter, og ud for dem fremgik en pris og så et + dagsprisen for den mængde trøffel, man fik på retten. Det var måske lige en smule risikabelt, så vi holdt os til menuen – og også her var der trøffel på eller til alle retterne. Og det hele smagte fuldstændig fantastisk. Det er første gang, jeg har fået trøffel på en dessert, men chokolademousse på mørk chokolade med cremet karamelhjerte og trøffel er en perfekt kombination. En af tjenerne – den eneste kvindelige, som også sammen med sin mand var ejer af restauranten – spurgte pludselig, om vi var fra Danmark, hvilket vi selvfølgelig samstemmende og lidt overraskede svarede ja til. Det viste sig, at hun for mange år siden havde været et år i Danmark som udvekslingsstudent, og hun kunne genkende sproget. Og hun kunne faktisk stadig huske en del af det og ville gerne benytte sig af chancen for at snakke lidt dansk.

Her et billede af den yderst velsmagende dessert. Med trøffel som alle retterne i dagens menu.

Her et billede af den yderst velsmagende dessert. Med trøffel som alle retterne i dagens menu.

Et kig ud i køkkenet. Bemærk billederne, der hænger over glasruden, hvor en af Carstens helte - Rasmus Kofoed er på

Et kig ud i køkkenet. Bemærk billederne, der hænger over glasruden, hvor en af Carstens helte – Rasmus Kofoed – er på

Efter frokost gik vi tilbage til torvet. Det regnede stadig, men var dog stilnet af. Vi besøgte nogle af boderne uden for, og så var det blevet tid til først at demonstrere, hvordan det foregik, når man fandt trøfler med grise. Derefter var det hundenes tur til at konkurrere. Inden de blev sendt på banen, blev de dog lige velsignet af byens præst.

Her er trøffelgrisen sendt i aktion

Her er trøffelgrisen sendt i aktion

Hundene velsines af byens præst, inden de skal ud og konkurrere

Hundene velsines af byens præst, inden de skal ud og konkurrere

Efterhånden var regnet stilnet helt af, og vi blev enige om, at vi godt kunne leve uden viden om, hvilken af hundene, der vandt. Vi kunne nemlig konstatere, at der nu ikke var så mange besøgende inde i huset, hvor vi tidligere havde været inde. Vi listede der ind igen, og denne gang kunne vi også se noget. Her stod trøffelavlerne og solgte de attraktive knolde og andre specialiteter med trøffel. Markedsprisen denne dag var 90€ pr. 100 gram. Skulle vi have lidt med hjem? Ja, vi købte en lille klump til 31,50 euro. Så sidste weekend havde vi både Risotto med trøffel (fredag) og hjemmelavet pasta med svampe og trøffel (lørdag) på menuen i Maison Happy. Uhm.

Varerne bliver nøje undersøgt

Varerne bliver nøje undersøgt

100 gram til den nette pris af 90€

100 gram til den nette pris af 90€. I baggrunden ses nogle andre til “kun” 70€ for 100 g.

Og vores egen diamant, der har mindet os om sin tilstedeværelse, når vi åbnede køleskabet

Og vores egen diamant, der har mindet os om sin tilstedeværelse, når vi åbnede køleskabet. Man skal ikke gemme trøfler, for de mister hurtigt duften.

2 tanker om “Sorte diamanter”
  1. Jan og Jena 9. februar 2017 on 23:25 Svar

    Som sædvanligt dejlig og livsbekræftende læsning og skønne fotos. Tjah, vi har jo vores kantareller og vårmusseronner, og de er heldigvis gratis. Måske de er på menuen, næste gang vi ses i DK.

  2. Aage Bom 14. februar 2017 on 18:14 Svar

    Til Anete . Tak for alle de flotte indlæg med billeder. I Aups på Cafe du Grand Caues , på hjørnet af markedspladsen og hovedgaden , skråt overfor kirken er enkelte dage samlings-stedet for det sorte ( uden regning ) trøffelmarked . Opkøberne samles i cafeen , og pludselig styrter alle ud på torvet til trøffel-
    handlerne . Pengene og trøflerne skifter hurtigt hænder , datoen
    er kun kendt af få ; men hvor er myndighederne henne ? det er
    sorte penge . På de almindelige markedsdage er mange handler
    også med sorte penge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

...for at få besked om nye Blogindlæg

>> <<