Vores liv i Provence

Home / Alle indlæg / Halvårsrefleksioner


Halvårsrefleksioner

Det er ikke til at forstå. Fatter ikke, at der er gået mere end et halvt år, siden vi kom til Lorgues i vores lejede varebil med al vores jordiske gods fra Danmark. Tiden er fløjet af sted. Men efter et halvt år, er det måske meget godt lige at reflektere over sagerne. Hvordan føles det? Vores nye liv. Er vi klar til det næste halvår? Det korte svar er ”JA”. Men de der kender mig, ved vist efterhånden godt, at jeg ikke er så god til at nøjes med korte svar, så I får også lige et lidt mere uddybet svar.

Her er så den lejede varevogn med vores happengut fra Aalborg

Her er så den lejede varevogn med vores happengut fra Aalborg

Vi kan godt starte med at konstatere, at vi simpelthen begge to er mere glade, mere positive og mere optimistiske, end vi tidligere har haft for vane. Og der er ingen tvivl om, at en meget væsentlig årsag til det er, at der er mange flere solskinstimer eller –dage her end i Danmark. Og vi må nok bare erkende, at vores humør er direkte proportionelt med andelen af solskin og blå himmel. Så den tidligere nabo fra Aalborg, der fandt på at kalde os for klimaflygtninge, har vist haft en pointe. Den natur og de smukke omgivelser, der er omkring os bidrager i høj grad også til at skabe en indre tilfredsstillelse.

Bugten lige uden for byen Porquerolles, set fra fortet på øen - bare et eksempel på flot vejr og en fryd for øjet

Bugten lige uden for byen Porquerolles, set fra fortet på øen – bare et eksempel på flot vejr og en fryd for øjet

Et andet eksempel er Botanisk have i Villecroze, der ligger ca. 12 km her fra

Et andet eksempel er Botanisk have med grotten og vandfald i byen Villecroze, der ligger ca. 12 km her fra

Lige nu er det vinter i Provence. Januar er uden tvivl den koldeste måned, vi hidtil har oplevet. De fleste nætter har temperaturen ligget lige omkring frysepunktet og flere gange med decideret frost – de seneste nætter har vi fx haft 3 graders frost. Også dagene har været kølige med 8-12 grader midt på dagen, hvor det er varmest. Men det har været lyst og solrigt, så selv om det er koldt, er det nogle meget flotte dage, og det bidrager til det gode humør. Men franskmændene siger at vinteren i år er helt unormal. Den er særlig hård og kold. Eller som flere af dem, vi har snakket med udtrykker det: ”C’est exceptionnel!”

Den kolde vinter får os til at tænke på forår og sommer. Billedet er er fra Sillans la Cascade, der er noget af det smukkeste, man kan forestille sig

Den kolde vinter får os til at tænke på forår og sommer. Billedet er er fra Sillans la Cascade, der er noget af det smukkeste, man kan forestille sig

Og her den meget specielle tur langs floden i det lidt oversete Trans-en-Provence - en forstad til Draguignan

Og her den meget specielle tur langs floden i det lidt oversete Trans-en-Provence – en forstad til Draguignan

Vores liv har ændret sig fra i Danmark at være meget fokuseret omkring materielle værdier til nu i langt højere grad at være fokuseret omkring det, jeg vil kalde de eksistentielle værdier. Vores syn på, hvad statussymboler er, har ændret sig. Tidligere blev vi selv målt – og målte også andre – på ting som fx jobtitel, lønstørrelse, økonomi, komfort, mærkevarer og boligindretning. I dag vælger vi at opfatte høj status ud fra temaer som ægthed, et godt helbred, livsglæde, at forkæle sine sanser, at sætte pris på de små glæder, at identificere og udleve sine drømme, inden det er for sent og evnen til at være til stede i nuet frem for at fokusere på det næste, der skal ske. Vi vil gerne vurdere mennesker, vi møder på vores vej ud fra, hvem de er som personer frem for hvad de er. Eller hvad de har. Og omvendt er det også de typer af ting, vi gerne selv vil vægtes ud fra. Til de små glæder hører ture rundt i området, bl.a. til de meget vidt forskellige bjerglandskaber i mange forskellige farver – herunder nogle eksempler:

Her ses de orange-røde Esterell bjerge

I baggrunden ses de orange-røde Esterel bjerge, der løber langs Middelhavet fra Mandelieu-La Napoule til Saint-Raphaël

Stadig Esterel. Her er den røde farve noget mere tydelig

Stadig Esterel. Her er den røde farve noget mere tydelig

Skarpe klipper ved Rocher de Roquebrune. Klipperne er som navnet antyder brune

Skarpe klipper ved Rocher de Roquebrune. Klipperne er som navnet antyder brune

Og her har vi så den grå-hvide Sainte-Baume. En del af dette massiv kan vi se fra vores balkon

Og her har vi så den grå-hvide Sainte-Baume. En del af dette massiv kan vi se fra vores balkon. Man forstår godt, at mange kunstnere finder inspiration her. Den fantastiske blå farve himmelen har her ses ofte forår og efterår. Om sommeren kan himmelen være dækket af et mere mælkehvidt diset lag på grund af den høje varme

Der er rigtig mange, der siger om os, at vi er livsnydere. Og hvis de dermed hentyder til, at vi er et par, der nyder vores liv, er det da meget rigtigt. Jeg har dog nogle gange en fornemmelse af, at der er nogen, der tror, vi ikke laver andet end at spise god mad og drikke vin. Og at det er det, der hentydes til, når man kalder os livsnydere. Ja vi kan vel ikke løbe fra, at det er noget af det, vi også sætter stor pris på, og på det punkt kan vi også godt gå for at være franskmænd. Der er en helt særlig udbredt kultur for at gå ud på restaurant her nede. Men bruger fx ofte at invitere familie og venner ud frem for at invitere dem hjem privat. Og det er særligt udbredt at gå ud og spise søndagsfrokost. Og vi elsker det. Og franskmændene elsker det også. Man siger, at hvis man i trafikken oplever en ramponeret bil, der i sin vanvittige færd fremad begiver sig ud i hasarderede overhalinger med blinkende lygter og hornet i bund, er det med stor sandsynlighed en meget sulten provencaler, der sidder bag rattet. Og så gør man klogest i ikke at forsinke ham i hans frokostplaner.

Her er en af retterne fra vores frokost på "Auberge la Ferme" som ligger lidt udenfor La Treille.  Det var et af de rigtig gode steder

Her nyder vi livet med en af retterne fra vores frokost på “Auberge la Ferme” som ligger lidt udenfor La Treille tæt på Aubagne. Det var et af de rigtig gode steder

Der er langt flere restauranter her end i Danmark – og der skal ikke meget mere en nogle få plasticstole og –borde til, for at man kan kalde sig for restauratør. Selv om en del af dem har svære vilkår i konkurrencen, og mange restauranter bare altid pr. definition er til salg, så er der dog i et eller andet omfang kunder til dem alle sammen. Det er meget billigere at gå ud at spise her nede, men man skal også være opmærksom. For en stor del af spisestederne er enten turistfælder eller bare ganske enkelt uhyre ringe. Mange af restauratørerne mangler passion for deres fag – har ikke fornyet sig i årevis, bruger halvfabrikata og burde finde på noget andet at beskæftige sig med. Men man opnår en vis erfaring med at spotte de gode steder, og til at anbefale dem til hinanden. Men tilbage til det med at være livsnydere. Så dækker det for os lidt bredere og handler om at være bevidst om, hvad der giver en livskvalitet og skabe et liv, der i så høj grad som muligt lever op til det. Og det er – også for os – mange andre ting end at nyde god mad og vin. Heldigvis, for ellers skulle vi vist have fundet en protegé for at finansiere vores livskvalitet.

”Det er jo meget godt alt sammen, men hvad skal I leve af?”, er der flere der har spurgt. Og selvfølgelig har vi drømme og idéer, og vi arbejder hen imod at få undersøgt, om de kan bære. Og selvfølgelig vil vi gerne skabe et levebrød ud fra noget, der dels interesserer os, og som vi samtidig kan finde ud af. Men det vigtigste for os er, at vi har en hverdag, der giver os indhold og kan finansiere det, der for os her og nu, er det gode liv. Og reelt kun det. Vi behøver ikke at spare op. Vi har alligevel ingen garantier for, at vi lever længe nok til at få opsparingen brugt. Men det er nu os selv, der sætter dagsordenen. Vi er selv cheferne i vores eget liv og arbejdsliv, og den rolle har vi påtaget os. Det er vores egne håb og ønsker, vi skal leve op til – ikke alle andres forventninger. Og vi har valgt, at det skal være os, der skal styre tiden – ikke omvendt. Vores nye livsstil er nemmere at udleve her i Provence, end den ville have været i Danmark, for det passer bedre til den gængse livsform her nede, der er langt mere afslappet og uformel. Alligevel skal vi da også lige en gang imellem minde os selv om, at vi har ændret på en række værdier og normer sammenlignet med tidligere – vanens magt er som bekendt ofte stærk. ”Jamen synes I virkelig, det er så slemt i Danmark?”, er vi flere gange blevet spurgt. Nej, ikke slemt – vi har bare valgt noget andet. Og det virker for os.

En gammel byport - her i byen Chateaudouble - mere skal der ikke til for at forkæle sanserne. Og det er typisk provencalsk

En gammel byport – her i byen Chateaudouble – mere skal der ikke til for at forkæle sanserne. Og det er typisk provencalsk

Der er også savn fra vores ”gamle” liv – selvfølgelig er der det. På førstepladsen er de nære relationer, familie og den nærmeste vennekreds. Derefter er der øvrige relationer, som fx min rotaryklub, gode kolleger og øvrige i vores netværk. Og så savner jeg mine kontorelever, og kan også godt en gang imellem savne at facilitere en proces omkring bedre trivsel, samarbejde, effektivitet eller noget helt andet. Længere nede på listen finder man så fx ordentligt rugbrød, visse krydderurter, fyrfadslys, fryseposer og opvaskebørster. Så hvis nogle af jer på et tidspunkt kommer på disse kanter, så spørg altid inden, om der er noget, vi gerne vil have med.

Der er da også ting her nede, som vi godt kunne undvære. Jeg plejer at sige, at der er 3 ting, jeg gerne ville ændre ved franskemændene, hvis jeg kunne: Den høje andel af bureaukrati, der ofte kan komplicere ting, man synes burde være simple. Den franske trafikkultur – hvis vi synes at folk ofte bliver til uhyrer i Danmark, når de sætter sig bag rattet, så er det intet imod den franske mentalitet i trafikken (men måske er de bare altid sultne). Og endelig er det skræmmende så lidt de værner om miljøet. Der er så mange smukke steder, men de passer simpelthen ikke på miljøet – og det er en gennemgribende kulturændring, der ville skulle til. Det burde være et tema, der blev sat højt på skoleskemaet, så børn og unge lærer det fra starten. Men der er vist langt til opfyldelsen af nogle af disse ønsker.

Vi holder rigtig meget af vores by Lorgues. Her et billede af "Pigerne", som vi kalder dette springvand lige over for Borgmesterkontoret

Vi holder rigtig meget af vores by Lorgues. Her et efterårsbillede af “Pigerne”, som vi kalder dette springvand lige over for Borgmesterkontoret

Og tirsdagsmarkedet, der er byens absolutte tilløbsstykke. Men selvfølgelig stor forskel på menneskemængden mellem sommer og vinter

Og tirsdagsmarkedet, der er byens absolutte tilløbsstykke. Men selvfølgelig stor forskel på menneskemængden mellem sommer og vinter

Som nævnt i starten af dette indlæg, er vi klar til næste kapitel af ”Vores Liv i Provence”. Vi er ikke udlært i vores nye liv og vores ændrede værdier, men vi øver os dagligt. Og vi nyder det. Håber stadig I vil følge os på rejsen.

9 tanker om “Halvårsrefleksioner”
  1. Monica 17. januar 2017 on 21:40 Svar

    Vilken fin beskrivning! Nu får vi snart se till av vi ses! Vi hörs!

  2. Karen Jacobsen 17. januar 2017 on 23:18 Svar

    Altså lige nu mangler vi en til at undervise administrative medarbejdere i kontakt med de lidt vanskelige “kunder” det ville du jo straks være gået i gang med. Og så nyder du bare livet i Frankrig ? glæder mig til at høre hvilke jobs I får. Det er nogle spændende beretninger og flotte billeder

  3. Ester amdrup 17. januar 2017 on 23:49 Svar

    Lyder dejligt. Bedste hilsener

  4. Rie 18. januar 2017 on 9:09 Svar

    Dejlige reflektionen på livets gang i Provence og livet. Vi følger gerne næste halve år. ?

  5. Cecilia Hedlin 18. januar 2017 on 9:50 Svar

    Den kallaste vintern vi upplevt här… övergår snart i en fantastisk vår! Härligt att läsa om er integration.

  6. Eve 18. januar 2017 on 15:11 Svar

    Tak for det første halve år
    Glæder mig til det næste – er ganske enig i jer !!
    Vi glæder os til marts hvor vi kommer til villeneuve loubet i 14 dage !
    Som hvert år i forår og efterår gennem ca 26 år
    Godt valg i tog

  7. Lars 19. januar 2017 on 13:47 Svar

    Hej Anita.
    Godt nytår. Fedt at læse om jeres nye liv. Du har jo helt ret i, at man skal måle hinanden på hvem vi er og ikke hvad vi er eller har. Det lyder til I stortrives – det er jeg glad for at høre. Hav det godt.
    Lars

    Mega flotte billeder i øvrigt.

  8. Birthe Balle 21. januar 2017 on 21:17 Svar

    Som altid vil spændende læsning og jeg er også med det næste halve år

  9. Susanne Hjortkær 24. januar 2017 on 10:21 Svar

    Kære Anita. Tak for endnu et dejligt indlæg og beskrivelse af jeres liv i Provence. Selvom jeg kun er her på deltid, genkender jeg mange af refleksionerne, som du er så god til at sætte ord på. Også tak for Carstens flotte billeder. Vi ses!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

...for at få besked om nye Blogindlæg

>> <<