Vores liv i Provence

Home / Alle indlæg / En vild velkomst


En vild velkomst

AVF – nej det er ikke et politisk parti. Det står for Accueil des Villes Francaises og er en fransk organisation, der er i større byer over hele Frankrig. Organisationens opgave er at servicere nye og få dem godt integreret. Og målgruppen af nye er ikke kun udlændinge, men fx også franskmænd der er tilflyttere fra en anden egn i landet. Så de tilbyder en række forskellige arrangementer og events for os nye, og desuden sprogundervisning. Den nærmeste AVF for os er i Draguignan, og som tidligere nævnt går vi til franskundervisning der hver torsdag.

Men derudover har vi også deltaget i et par andre arrangementer. Dels var vi med på en rundvisning i Draguignan, hvor guiden hed Fréderic og var fra turistkontoret. Det foregik en kølig eftermiddag i november. Vi skulle mødes ved en mindesten for faldne krigere midt i byen, hvor vi blev tjekket op i forhold til deltagerlisten. Det tog en del tid, for flere af os udlændinge var ikke registreret på listen. Tilmelding havde foregået via telefon, men en del af os havde fået en telefonsvarer, da vi ringede op. Og en telefonsvarer her nede er komplet umulig for en udlænding at forstå, for der bliver sagt en masse meget hurtigt. Så vi havde fundet en mailadresse og meldt os til den vej. Men mailen som kommunikationsform er ikke rigtig slået igennem her nede, så der var ingen, der havde set vores tilmelding. Den blev så åbenbart læst nogle dage senere, og så opstod der endnu mere forvirring, for nu kunne de ikke forstå, hvilket arrangement, vi ville tilmelde os, selv om jeg selvfølgelig havde skrevet dato og tid.

Selve rundvisningen var meget interessant. Vi besøgte bl.a. byens rådhus, kunstmuseet, et udendørs amfiteater, Tour de l’horloge, et helt særligt klokketårn, der er et af byens vartegn. Vi var rundt i de små gader, på flere af de mange pladser i den centrale del af byen, og i den gamle middelalderby. Vi fik en masse historiske og kulturelle informationer om Draguignan og omegn, og det var med at holde koncentrationen under den godt 3 timer lange rundvisning for at forstå så meget som muligt. Selvfølgelig gik en del tabt, men vi fik da trods alt fat i noget. Bl.a. at byens navn stammer fra et sagn om en drage, og det symbol går igen mange steder fx i deres byvåben. Turen sluttede på byens turistkontor, hvor der blev serveret forfriskninger i form af små pizzastykker, brød med paté og skinke, chips, kager, vin, vand og kaffe. Her var der så også tid til at networke lidt med de andre deltagere.

Et vægmaleri fra byens rådhus, hvor også dragen er med

Et vægmaleri fra byens rådhus, hvor også dragen er med

Fredéric fortæller levende, og der lyttes intenst

Fréderic fortæller levende, og der lyttes og observeres intenst

Tour de h'Orloge. Det er ikke et sted, man bare lige kommer. Det krævede en særlig nøgle til en port, men Fréderic havde nøglen

Tour de l’horloge. Det er ikke et sted, man bare lige kommer. Det krævede en særlig nøgle til en port, men Fréderic havde nøglen. Bemærk den fantastiske blå himmel.

Et kig ud over Draguignan - billedet er taget fra toppen af klokketårnet

Et kig ud over Draguignan – billedet er taget fra toppen af klokketårnet, Tour de l’horloge

Efter rundturen bydes der på forfriskninger på turistkontoret. Kvinden i den bordeaux trøje er Maria-France, der tog imod os, da vi meldte os ind i AVF - og hende har vi et særligt forhold til

Efter rundturen bydes der på forfriskninger på turistkontoret. Kvinden i den bordeaux og sorte bluse er Marie-France, der tog imod os, da vi meldte os ind i AVF – og hende har vi et særligt forhold til

Den 23. november var vi til et nyt arrangement i AVF-regi. Det var en velkomstaften for nye, og det foregik i konferencesalen i det center, hvor vi også går til franskundervisning. Da vi ankom, blev vi budt hjertelig velkommen. Vi blev desuden registreret og fik udleveret et navneskilt. Der var dækket borde med meget farvestrålende duge, plastictallerkener og servietter. Vi blev henvist til det bord, det var besluttet, vi skulle sidde ved. Vi sad bl.a. sammen med Josette – vores mandagsfransklærerinde – og hendes mand, Vincent. Ved samme bord sad også Marie-France, der tog imod os, da vi blev meldt ind i AVF og desuden en repræsentant for byens borgmester, som bød os alle særligt velkommen. Derudover var der ved vores bord også en meget livlig, farvestrålende og hjertelig dame – Eliane – der blev præsenteret som ”pastpresident” i AVF. Vi forstod, at hun havde fået en anden og vigtig rolle, men ikke helt hvad den gik ud på. Hendes fremtoning sammen med det røde hår og lange tynde ben gjorde, at man ikke kunne undgå at lægge mærke til hende. Hele aftenen. Vi blev alle krammet og kysset, som var vi nære familiemedlemmer, hun ikke havde set i længere tid. Hendes efterfølger – den nuværende præsident – Jean-Marie viste sig på alle måder at være hendes modsætning. En trind mand i en skjorte, der burde have været længere. I første omgang var planen vist, at skjorten skulle være inden i bukserne. Men det ville den ikke hele vejen rundt, så han besluttede sig på et tidspunkt for, at den skulle være uden på. Men det fungerede heller ikke optimalt – særligt ikke når han stod på scenen et godt stykke oppe over os.

Et view ud over salen

Et view ud over salen. Vi sidder ved bordet med den lilla dug, hvor også den rødhårede Eliane sidder. Helt nede bagerst i lokalet ses præsidenten i hvidt

Da de tilmeldte havde indfundet sig, blev et par kaldt op på scenen. Præsidenten gennemførte et lille interview med dem, hvor han bl.a. spurgte dem, hvorfor de havde valgt at bosætte sig i Draguignan. Efterfølgende fik de begge to – akkompagneret af kindkys – udleveret to laminerede billeder fra Draguignan. Derefter blev et nyt par kaldt op, og det hele gentog sig, dog med nye spørgsmål. Og sådan fortsatte det. Jeg fik en lille kortvarig bange anelse om, at vi også skulle der op, men slog det hurtigt hen igen. Det var mest det der med at skulle interviewes, der var angstprovokerende. Men selvfølgelig skulle vi da ikke der op. Jeg konkluderede, at det kun var folk, der havde bosat sig i selve Draguignan, der skulle bydes velkommen på scenen. Da en schweitzer fra vores franskhold blev kaldt der op sammen med sin kone, vendte angsten dog tilbage. For de to havde vi stået og snakket med, inden arrangementet gik i gang, og de havde fortalt, at de boede i Le Muy – altså ikke i Draguignan. Og ganske rigtigt, så blev vi også som de næstsidste kaldt op. Heldigvis var præsidenten os nådig og stillede kun et par lette spørgsmål, som vi ved fælles hjælp kunne finde ud af at svare nogenlunde på. Og så blev vi også begavet med de to laminerede billeder, kindkys og klapsalver. Herefter blev hele denne menneskemængde, der var stimlet sammen på scenen, foreviget – selvfølgelig med den rødhårede i midten.

Der tales ivrigt ved bordene. Et af de laminerede billeder ses på bordet

Der tales ivrigt ved bordene. Et af de laminerede billeder ses på bordet

Efter denne omfattende velkomst, blev der serveret Beaujolais Nouveau med diverse charcuteri, ost efterfulgt af frugt og kage. Snakken gik lystigt, og vi fik en del informationer bl.a. om den politiske opbygning i Frankrig. Ud over snakken, blev der sunget meget – de var ret vilde med at synge, for flere gange i løbet af aftenen stod der nogen på scenen og sang. Den rødhårede Eliane var fast inventar i alle disse optrædener, som i øvrigt ikke altid lød rigtig godt. Alt i alt var det en aften med en masse oplevelser, som både kunne give et smil på læben og et konkret udbytte i form af ny viden. Vi er meget positivt overraskede over den modtagelse, AVF, Draguignan står for at give sine medlemmer. Nogen der sagde noget om fransk arrogance? Den er i hvert fald ikke til stede her. Det er ganske enkelt overvældende, så stor en indlevende og ægte indsats de gør, for at vi skal føle os velkomne, og for at give os de bedste forudsætninger for at blive godt integreret og glade for at være her.

En af aftenens mange sangoptrædender på scenen

En af aftenens mange sangoptrædender på scenen. Vi tror det er improviserede seancer.

I torsdags, da vi var til fransk, mødte vi endnu engang den karismatiske Eliane, og igen fik vi en overdådig hilsen med kys og kram, da hun indtog lokalet. Hun kom til kurset sammen med sin mand, som skulle være korleder for vores hold. Den 16. december afholder AVF nemlig et julearrangement, hvor alle sprogholdene skal optræde med en sang af Mireille Mathieu, og den skulle øves igennem. Det lød mildest talt ikke ret godt, for den såkaldte korleder kendte ikke sangens takt. Men underholdende var det, og vi er kede af, at vi ikke kan deltage i selve arrangementet, da vi har en anden aftale den dag, men melodien den sidder fast.

Her øves sangen. Korlederen har fået hjælp fra vores torsdagsfransk-lærerinde, Lilian, der har fundet en lydfil af sangen på sin telefon

Her øves sangen. Korlederen i den røde sweather har fået hjælp fra vores torsdagsfransk-lærerinde, Liliane, der har fundet en lydfil af sangen på sin telefon

2 tanker om “En vild velkomst”
  1. Lynge Te Lynge 10. december 2016 on 14:48 Svar

    Det må jeg sige – det var en flot velkomst. Det er da herligt med sådan en omsorg. Og der er åbenbart rigtig mange tilflyttere når man ser på billedet af salen. Men vi har også lignende modtagelser i DK. På Frederiksberg blev vi også modtaget fyrsteligt af borgmester med følge, da vi for en del år siden flyttede dertil. Det var også med sang, dans og traktement – desværre var der ikke en som den rødhårede til at blande sig i det hele – ha, ha!
    God integration til jer – nu kan vi “af og til” Provence boere så drage nytte af jeres viden, kontakter og fransk kundskaber. Det glæder vi os til…
    Og når man ser den blå himmel på et af jeres flotte fotos, så rykker det noget i os, når vi kigger ud på den tilsvarende grå og kedelige ditto her i landet i december!

  2. Lars Gaba 12. december 2016 on 23:01 Svar

    Velkommen til Provence. Spændende eventyr i skal igennem. Vi gjorde det selv for 10 år siden og har ikke fortrudt. Området er fantastisk og man har alle muligheder for at nyde livet.
    I er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis I har brug for informationer osv. Da vi jo har været det hele igennem nogen gange indtil flere gange 😉
    Men velkommen herned

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

...for at få besked om nye Blogindlæg

>> <<