Vores liv i Provence

Home / Alle indlæg / En oplevelse med mange kontraster


En oplevelse med mange kontraster

Vi er ikke flyttet her ned for at kopiere vores hidtidige liv bare med bedre vejr og flere bjerge. Vi har valgt en forandring i vores liv, hvor de materielle ting er sat i baggrunden til fordel for mere nærvær og fokus på at leve i og nyde nuet og de mange goder, vi har lige uden for døren. Hvor en opdeling i fem dages arbejdsuge og to weekenddage er sat ud af spil. Vi vil have muligheden for at tage dage ud, hvor vi udlever vores oplevelses- og livsnydertrang – også selvom det er en hverdag. Så i forbindelse med, at vi skulle deltage i et arrangement i en forening, vi har meldt os ind i for danskere med hus i Sydfrankrig, besluttede vi at gøre en tur ud af det.

Det var en torsdag aften med new Orleans jazz og middag i en lille kystby, der hedder Golfe Juan, og som ligger tæt på Cannes. Så vi bestilte en overnatning i byen fra torsdag til fredag. Om torsdagen valgte vi at køre en alternativ vej mod Cannes, som vi ville besøge, fordi der netop denne uge var regatta. Vi kørte op over Massif de l’Estérel – en bjergkæde med rødlige sten, der strækker sig fra Saint-Raphaël til Mandelieu- La Napoule. Det var en flot tur, hvor der var en fantastisk udsigt fra det højeste sted, der hedder Mont Vinaigre. Her fra kunne vi se den legendariske Rocher de Roquebrune til den ene side og bjergkæden Mercantour til den anden side.

Rocher de Roquebrune, der er indrammet af træerne

Rocher de Roquebrune, der nærmest er indrammet af træerne

Her ses Mercantour, der er en del af Préalpes. Billedet er taget fra Mont Vinaigre.

Her ses Mercantour, der er en del af Préalpes, og det smelter nærmest sammen med skyerne.

Da vi ankom til La Napoule, var det blevet frokosttid. Det viste sig dog meget svært at finde en p-plads, så vi fandt først en restaurant i sidste øjeblik, inden køkkenet lukkede. Men det var værd at kæmpe for – vi fik en dejlig og meget velsmagende frokost på Les Bartavelles, hvorefter vi kørte den korte vej til Cannes. Her har vi været mange gange tidligere og set en stor del af byen. Så denne dag var besøget koncentreret om en tur på havnen, hvor der var regatta. Og tidspunktet var faktisk heldigt, for det var lige ved den tid, hvor mange af bådene kom i havn efter en dag på havet, så der var meget liv både blandt sejlere og besøgende. Da vi var mættet af den maritime stemning, kørte vi det sidste stykke til Golfe Juan.

Restaurant Les Bartavelles, hvor vi fik en dejlig frokost

Restaurant Les Bartavelles, hvor vi fik en dejlig frokost.

Restauranten ligger lige over for slottet, Chateau de la Napoule

Restauranten ligger lige over for slottet, Chateau de la Napoule

Indgangen til Royal Regatta, hvor der var ekstra sikkerhedsopbud inden man blev lukket ind

Indgangen til Regatta, hvor der var ekstra sikkerhedsopbud, inden man blev lukket ind

Liv og stemning på havnen i Cannes

Liv og stemning på havnen i Cannes

jjhlkjl

Regattabåde i havnen. Billedet er taget fra en af molerne.

Vi blev indlogeret på det sted, vi skulle overnatte. Vi havde booket et privatejet studio, fordi det lå relativ tæt på den restaurant, hvor vi skulle til jazz om aftenen. Prisen var som et jævnt godt hotel, og ifølge billederne var det et almindelig pænt sted. Men her var absolut ingen sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det var vist det mest tarvelige sted, vi har overnattet. Der var meget varmt, men der var en form for aircondition med en slange, der var stukket ud af en åben sprække i vinduet. Maskineriet larmede voldsomt, så valget stod mellem, om den søvnløse nat, der formentlig ventede os, skulle være på grund af en ulidelig varme eller ditto larm. Vi valgte larmen og gik ud for at se på byen, mens ”turbinen” fik til opgave at køle rummet ned.

Byen er en typisk mindre badeby, hvor der uden tvivl er liv og glade dage i sommermånederne. Men her, hvor vi var kommet ind i slutningen af september, virkede den lidt død og kedelig. Den er koncentreret om havnen – eller havnene, for der er både en gammel og en ny afdeling. Der lå nogle pænt store både (i Danmarks kaldes det vist for færger), som ansat tyende gik og rengjorde. Derudover er der en mindre strand i byen. Det, som byen i øvrigt er kendt for, er, at det er her, Napoleonsruten starter – en rute på ca. 325 km. der ender i Grenoble, og som er meget kendt og anerkendt hos alverdens turister, som har villet følge i den tidligere kejsers fodspor.

Et par af de kæmpebåde, der lå i Golfe Juan

Et par af de kæmpebåde, der lå i Golfe Juan

Restauranten, vi skulle være på om aftenen, lå i den nye havn, Port Camille Rayon. Orkesteret spillede noget glad jazz, og der var godt gang i både musikere og gæster. Vi kom til at sidde ved et par, der var tidligere aalborgensere og nu flyttet til Blokhus. De var på ferie i byen og havde helt tilfældigt fundet frem til dette arrangement. Det viste sig, vi havde fælles bekendte, og vi faldt i så god snak, at de andre ved bordet troede, jeg var datter af dem. Maden var ikke noget særligt – faktisk temmelig ringe. Man må nok konstatere, at restauranten ikke var gearet til at bespise så mange. Det værste var pomfritterne. De var fra en frostpose, og det virkede som om de var tilberedt dagen før – eller ugen før – og så lige varmet lidt op før servering. Men godt, at musikken, stemningen og dem vi sad sammen med, trak op. Vi var tre par, der sad tilbage, da alle andre var gået – vi havde ikke så travlt med at komme tilbage til vores logi. Men til sidst kunne vi ikke trække den længere, så vi måtte tage turen hen til vores studio. Alt i byen var lukket.

Der lyttes til jazz. Er det mon Eddie Skoller, der spiller på trommer i orkesteret?

Der lyttes til jazz. Er det mon Eddie Skoller, der sidder i forgrunden og spiller på trommer i orkesteret?

God stemning

God stemning på le Café Bleu, men maden var ikke noget at råbe hurra for

Når dansegulvet er for lille, må man jo tage havnepromenaden i brug

Når dansegulvet er for lille, må man jo tage havnepromenaden i brug

Det viste sig, at ballademaskinen havde valgt at holde pause. Hvornår den var gået i stå, ved vi ikke, men der var ulidelig varmt i rummet. Vi fik den startet op igen. Sengen var en sovesofa, der skulle trækkes ud, og det blev en øvelse i at få sig placeret mellem metalstænger der stak igennem stoffet og forsøge at begrænse rygskaderne. Det blev ikke til megen søvn den nat. Det var som om vi lå inde i motorrummet på en boeingmaskine, der kørte i højeste gear hele natten. Da vi kravlede ud af jernstativet næste morgen, kunne vi konstatere, at vores lemmer ikke var helt tilfredse med den behandling, de var blevet budt. Carsten sagde, at nu ville han finde alle hendes (damemennesket, som ejede denne studio) små hemmeligheder og vise hende, at han havde opdaget dem. Disse såkaldte hemmeligheder viste sig at være en lang række mere eller mindre kreative forsøg på at skjule, hvilken ringe forfatning denne bolig var i. Der var reelt intet, der bare virkede normalt. Men jeg tror Carsten fandt en form for tilfredsstillelse ved at gå rundt og afsløre disse hjælpeløse foranstaltninger. Og så glædes vi over, at de næste, der skal bo på stedet, må kunne nyde en skinnende ren bolig, for med den pris vi har betalt for rengøring efter en enkelt nat, bør der også være råd til at få fjernet det gamle skidt, der var.

Vi gik ud i byen for at finde et sted, hvor vi kunne få morgenmad (det var heller ikke med i prisen), hvorefter vi fik afleveret nøgle og forlod Golfe Juan. Og vi må nok sige, at det ikke er en by, der kommer til at stå højt på vores liste over steder vi gerne vil besøge igen.  Men der er så mange andre perler, så det betyder ikke noget. Vi havde besluttet os for at køre langs kysten til Frejus og så der fra hjem til Lorgues. Kystvejen er en fantastisk flot strækning, hvor det azurblå hav står i den flotteste kontrast til de røde Estérel-bjerge.

Et lille udsnit af de smukke røde Estérel bjerge

Et lille udsnit af de smukke røde Estérel bjerge

Her ses kontrasten mellem de røde bjerge og de blå farver på himmel og hav

Her ses kontrasten mellem de røde bjerge og de blå farver på himmel og hav

Omkring Théoule sur Mer – en af de byer vi passerede – ligger der et luksus pallads bestående af nogle meget specielle kugleformede bygninger, der er tegnet af en ungarsk arkitekt, som hedder Antti Lovag. Den franske designer Pierre Cardin, var efter sigende på jagt efter et sommerhus, der var helt specielt, og han faldt over dette byggeri, der ikke var blevet færdiggjort, fordi den franske rigmand, der var bygherre, var død inden byggeriet var færdigt. Pierre Gardin fik residensen gjort færdig og har i en periode boet der. Der er et amfiteater med plads til 500 tilskuere tilknyttet paladset, og hvor nogle af de store kunstnere og designere har afholdt forskellige arrangementer og udstillinger. Desuden er der tre swimmingpools. Vi har læst, at sidst stedet var til salg, var det til den nette sum af 355 mio. dollars. Det er meget specielt – og jeg vil nok sige mere sjælden end køn. Ligner mest huse der beboes af teletobbies. Men ingen tvivl om, at det er overdådig luksus og med en fantastisk udsigt.

Her ligger det meget mondæne og også specielle palads med de kugleformede bygninger

Her ligger det meget mondæne og også specielle palads med de kugleformede bygninger oppe på skrænten

Garageporten

Garageporten – alt er i runde former

Og indgangsdøren til residensen

Og indgangsdøren til residensen. En noget anden klasse end vores overnatningssted

En af de tre swimmingpools. Der er selvfølgelig ikke adgang for almindelige nysgerrige turister, så fotografen har sneget sig ind bag de forbudte linjer

En af de tre swimmingpools. Der er selvfølgelig ikke adgang for almindelige nysgerrige turister, så fotografen har sneget sig ind bag de forbudte linjer for at tage disse billeder

Udsigten kan de da i hvert fald ikke klage over

Udsigten kan de da i hvert fald ikke klage over

jhnli

Nabohuset er mere almindeligt, men også med den vildeste udsigt, så det er nok heller ikke billigt

Vi spiste frokost på en restaurant, der lå i tilknytning til en campingplads, og hvor der var en skøn udsigt. Inden vi vendte snuden mod Lorgues igen, var vi lige en tur i de blå bølger for at blive kølet af oven på endnu en smuk og varm sommerdag i slutningen af september.

Frokost med havkig inden en tur i bølgen den blå

Frokost med havkig inden en tur i bølgen den blå

4 tanker om “En oplevelse med mange kontraster”
  1. jannie christensen 27. september 2016 on 19:24 Svar

    Ser virkelig lækkert ud, og da fantastisk kreativ a/c I oplevede hihihihi. Nyder billederne, og synes det er fantastisk læsning. Tak

  2. Birthe Balle 27. september 2016 on 20:04 Svar

    Hyggelig læsning som altid

  3. Cecilia Hedlin 28. september 2016 on 8:02 Svar

    Vilken utflykt! Alltid lika roligt (på svensk) att läsa dina/era inlägg.

  4. Bente 29. september 2016 on 1:07 Svar

    Skønt igen at læse om jeres liv, dejligt at i vil dele og flotte billeder der bringer minder frem og også ideer til ønskelisten”steder jeg skal se” i Estrel bjergene lever der skildpadder, så i nogle?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

...for at få besked om nye Blogindlæg

>> <<